Mindstesønnen aka Den Vilde spurgte mig henover aftensmaden idag, henkastet og ud af den blå luft, om jeg havde fået en ny kæreste..?!! Det er så kun knap to måneder siden at den forrige forlod den synkende skude... I guess, he is moving forward... Sjældent har jeg set mage til effektiv mestringstrategiker. Nyorienteringsfase, here we come!
Syntes det var et pudsigt lille spørgsmål. Silden stod klar med et godt råd. Hun lagde ansigtet i dramatiske folder og gjorde øjne så store som thekopper, mens hun indsigende rådede mig til at lade være med at finde en ny... Med rette. Hun har helt sikkert knækket koden. Som hun sagde: "I starten... De virker søde, men så er det bare noget de "SPILLER"! I virkeligheden er de dumme, de snyder!!"
...
(Falske svin er de!)
Herefter fulgte så en lille snak om kærester, som endte med at Silden gerne ville synge en sang for mig, som hun selv havde lavet.
"Se den lille kattekillling, nej hvor er den søøøøød, den har fine hvide poter og en stor kanon!"...
Øøøh ok...! Forsøgte undvigende, at scrolle let henover den diskrete metafor som indfandt sig her i håb om at mit uskyldsrene barn ikke selv havde fanget den. Men grinende proklamerede hun: "Mor, ved du hvad kanonen er??" Et svagt nej slap ud gennem mine læber, altså sådan et nej hvor man egentlig ikke vil høre svaret. "Det er ...." sagde hun og pegede grinende ned mellem benene, hvor vi alle godt ved, at hos hankønsvæsener sidder den der vi ved nok...
8 år, venner! 8 år er hun, og så taler hun allerede i Fallossymboler!
Upassende! Parenthood is hard work!
/Skrevet af en bekymret mor
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar