Indrømmet. Jeg befinder mig nu i min egen nye blog og bilder mig selv ind at jeg har skriveblokade. Say What?! Er det ikke at have en anelse nykker? Har jeg overhovedet 'license' til at mene at jeg er gået i stå, når nu jeg ikke er kommet i gang endnu? Sådan en simpel pige fra Vestegnen der endnu ikke har præsteret andet end at få gode karakterer for en dansk stil i ottende klasse. Bare fordi jeg så fint havde skitseret de første spæde befamlinger mellem et par teenagere. Jeg tror min dansklærer havde hang til den slags. Han sagde også at pistolen i "Alle elsker Debbie" var et fallos. Sikke en klammert! Han lugtede ud af munden. Slemt syrligt.
Men hvad kan man også forvente af kompetente skriblerier af en simpel sygeplejerske? Her afgrænser tekst sig jo til kort og formel dokumentation udfra vigtige kliniske observationer a la "patienten har mave/tarm funktion - er glad for dette". Og det var endda den lange version.
Damn, det kan man kalde et en interessant blogger "going straight ahead to the stars".
Hvad er egentlig etiketten når man skriver en blog? Man vil jo gerne skrive noget som præsenterer sig interessant og giver andre lyst til at læse. Som en skarp og modig attitude-mester i en hæsblæsende statement-cocktail, det er mig.
Eller sagt på en anden måde. Man ønsker ikke at fremstå som en blabla-blogger med ligegyldige fraser og give læseren den tanke, at man ikke har noget på hjerte. Eller for den sags skyld, latterliggøre sig selv eller andre med grænseoverskridende informationer (Edit: I hvert fald ikke sig selv), Gud forbyde det.
Se nu gjorde jeg det igen. Fik nykker. Jeg antog, at der rent faktisk var nogle læsere til bloggen. Se det harmonerer jo ikke så godt med at bloggen endnu er et ukendt fænomen for andre end mig selv. Nogen har vist brug for et reality-tjek!
However, something is in the air and I can´t figure it - og så ser det ud som om det alligevel er lykkedes mig at bryde alle blogger-etiketter med nonsens... Derfor syntes jeg også lige at jeg måtte nævne at something is in the air. To gange. Sådan ligesom for at råde bod på det.
Indtil da går jeg inkognito som skribent i skriveligaen.
/Skrevet af en novice
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar